Masker med ro – et bæredygtigt strikkeretreat
På dette retreat får du mulighed for at fordybe dig i teknikker inden for både strik, udspænding og afspænding – alt sammen med fokus på, hvordan du kan give nyt liv til dine ”left-overs” fra tidligere strikkeprojekter. Når krop og sind er i balance, åbnes der op for kreativitet og strikkeglæde.
Du vil blive introduceret til begrebet bæredygtig strik og samtidig få pauser til at lade tankerne flyde frit: med en afslappende gåtur ved Vesterhavet, en tur i vildmarksbad, saunagus og masser af hyggelige samtaler med andre strikkelystne sjæle. Og du vil blive forkælet med lækker mad i skønne rammer.
Om din underviser
Ulla Madsen – fysioterapeut, passioneret strikker og erfaren underviser, vil guide jer gennem dagene. Med mere end 50 års erfaring ved strikkepindene sprudler hun af kreativitet, idéer og kærlighed til farver. Hun inspirerer til nye, bæredygtige projekter, hvor du får glæde af det garn, du allerede har liggende.
Medbring en god portion garn og de pinde, der passer til – og lad dig rive med af Ullas smittende energi i en afslappet og nærende atmosfære.
Ulla har blandt andet deltaget i Den Store Strikkedyst på TV Syd, udstillet med DronningeStrik på Gram Slot, holdt foredrag på både Fanø Strikkefestival og Kreative Dage i Fredericia. Hun underviser desuden på Gram Højskole og er aktiv i Seriøs Strik for Sjov.
Om stedet
Lønstrup Strandhotel ligger med første parket til Vesterhavet og byder på en sjælden kombination af rustik charme og moderne komfort. Hotellet emmer af ro og nærvær, hvor vindens sus og havets brusen er en naturlig del af opholdet, og hvor du kan trække dig tilbage i hyggelige omgivelser efter en dag i naturen eller med strikkepindene. Her er der skruet op for både atmosfære og gæstfrihed, så du kan føle dig hjemme, hvad enten du søger fordybelse, fællesskab eller bare en god nats søvn til lyden af havet.
Lønstrup i februar er ikke for sarte sjæle. Vinden blæser, havet brøler, og klitterne ligger rå og ubarmhjertige – men det er her, det ægte nærvær findes. Naturen er ikke bare baggrund; den er en aktiv medspiller. Du får salt i håret, sand mellem tæerne skulle du vove at lade støvlerne stå i marehalmen og måske et skvæt regn på næsen, når du bevæger dig ud i landskabet. Det rusker op i systemet og minder dig om, at kroppen er skabt til mere end kontorstole og mobilskærme. Ja okay, du kan selvfølgelig trække dig tilbage på værelset, finde stuen med noget strikketøj og en kop te eller måske gå på galleri som Lønstrup også bugner af – en ferieby der gerne holder åbent udenfor turistsæsonen.
- 2 nætter i opredt værelse inkl. håndklæder
- 2 x morgenmad
- 2 x middag
- 3 x frokost
- Kage/frugt til eftermiddagskaffen/teen
- Kaffe/te ad libitum
- Saft og vand ad libitum
- 1x holistisk saunagus – adgang til vildmarksspa
- 1 besøg i The Corner Shop – hvor de har alt i garn mm
Udeblivelse er på egen regning. Penge gives ikke tilbage. Ved sygdom kontakt eget forsikringsselskab.
Ankomst fredag fra 9.00 – 10.00 – udlevering af værelser.
Slutter søndag kl. 15.30
Transport:
Du kan køre selv, tage bussen eller flyve til Aalborg og videre derfra. Transport er på egen regning og eget ansvar.
Maden:
På Lønstrup Strandhotel serveres der nærende og overvejende vegetariske måltider, der er sammensat med fokus på både smag og sundhed. Retterne kan indeholde ægte smør og friske æg, hvilket sikrer en fyldig og velbalanceret smagsoplevelse. Menuen er udvalgt så du får energi til dagens aktiviteter, samtidig med at der tages hensyn til forskellige allergier. Disse skal du selv meddele stedet senest en uge inden ankomst.

