Yinpower Yoga Retreat i Lønstrup – Din nøgle til et stærkere, længere og mere levende liv
Det gik så godt at vi fortsætte. Sigurd, mig og Charlotte hos Lønstrup Strandhotel inviterer dig til Nordjyllands vestkyst i juni
Forestil dig en kystby, hvor sommerens lys bryder gennem skyerne og havets vilde rytme banker mod stranden. Her, i Lønstrups barske og betagende landskab, venter et særligt frirum, hvor du kan slippe hverdagens forventninger og lade dig inspirere af naturens rå styrke. Luften er klar, vinden frisk og lydene ægte – alt sammen noget, der inviterer dig til at finde hjem i dig selv og opdage, hvad kroppen egentlig kan, når den møder årstidens elementer med åbent sind.
Det er netop her, blandt klitter og havgus, at Yinpower Yoga Retreat åbner dørene for dem, der ønsker mere end blot en pause fra hverdagen. Retreatet er skabt til dig, der vil mærke, hvordan sommerens energi og naturens nærvær kan vække både kroppen og sindet. Du møder måske nogle udfordringer på yogamåtten – men også varme, humor og et fællesskab, der favner alt det menneskelige midt i naturens storhed.
Yinpower Yoga Retreat i Lønstrup – Din nøgle til et stærkere, længere og mere levende liv
Glem alt om klassiske yogastræk og den flagrende spiritualitet, du finder på Instagram. Yinpower Yoga Retreat i Lønstrup er stedet, hvor du får trukket naturlig power, vitalitet og saft ind i kroppen – uden filter og uden kompromis med hensyn til at lære at leve med noget der støjer, gør ondt eller på anden vis er i vejen for at du kan nyde livet bedst muligt. Her handler det ikke om at presse dig ned i en position eller sidde i lotus, mens du forestiller dig, at du flyder væk på en sky af ro. Nej, her får du ansvaret tilbage, bliver chef i din egen krop, og mærker, hvordan den naturlige helingsevne og vitalitet bobler under huden. Yinpower handler om at tage styringen, ikke om at blive styret.
Yinpower Yoga balancerer mellem yin og yang – med rødder dybt forankret i taoismens grundprincipper og kinesisk medicin. Det er højst sandsynligt ikke yoga, som du kender det. Her arbejder du med at plads og elasticitet plads i både væv og blodkar for at styrke kroppens tre livsvitale funktioner og forbedre din mobilitet . Vejrtrækningen er ikke bare noget, du gør – det er essensen af praksis. Du mærker, hvordan luften åbner kroppens indre stier, og hvordan du med hvert åndedrag skaber liv og bevægelse helt ind i cellernes kerne.
Lønstrup i juni er her hvor stranden og havet favner sommerens kommen. Vinden blæser, havet brøler, og klitterne ligger rå og ubarmhjertige, mildnet af sommeren – men det er her, det ægte nærvær findes. Naturen er ikke bare baggrund; den er en aktiv medspiller. Du får salt i håret, sand mellem tæerne skulle du vove at lade støvlerne stå i marehalmen og måske et skvæt regn på næsen, når du bevæger dig ud i landskabet. Det rusker op i systemet og minder dig om, at kroppen er skabt til mere end kontorstole og mobilskærme. Ja okay, du kan selvfølgelig trække dig tilbage på værelset, finde ro i en af klitterne med en bog og en kop te eller måske gå på galleri som Lønstrup også bugner af – en ferieby der lever hele året.
læs mere her:

